Kat i nyt hjem
Når du adopterer en kat eller killing, vil du få brug for at hjælpe den med at falde til i sit nye hjem. Et skift i miljø er altid stressende for en kat, så det vil ofte tage et par uger, før den føler sig tryg i det nye miljø. De følgende råd vil hjælpe den til at tilpasse sig de nye omgivelser med succes.
Sådan bringer du katten hjem
De første få timer efter du har fået din kat hjem, kan have stor indflydelse på, hvordan den accepterer sit nye liv. Først og fremmest er det vigtigt at være tålmodig, og aldrig prøve at presse katten til at gøre ting, den måske ikke er klar til endnu.
Det er vigtigt at forsyne den med alt hvad den behøver, og placere den et stille sted. Så udvælg et sikkert sted kun til dette, før du henter katten. Rummet bør indeholde:
Et område med med mad og vandskål.
Mindst én kattebakke placeret så langt væk fra kattens mad som muligt, og gerne lidt ”privat”.
Et sted at gemme sig.
Adgang til et højere/højt sted, hvor katten kan få et overblik over omgivelserne.
Et passende sted at sove, eller helt ideelt flere steder.
Et sted katten kan hvæsse kløer/kradsebrædt/træ.
Lidt kattelegetøj og plads til at lege.
Betydningen af dufte
Katte er meget afhængige af deres lugtesans, og vil falde hurtigere til, hvis deres nye hjem dufter velkendt. For at hjælpe din kat til at blive vant til din duft, kan du tage et stykke tøj eller et tæppe med hjemmefra, og lægge hos katten et par dage før du tager den med hjem. Når du henter katten, tag da samme stykke tøj/tæppe med tilbage; helt ideelt er det, hvis det fx passer i transportkassen og så kan være i kattens rum efterfølgende.
Man kan også få en syntetisk form for ”katte-duft” feromon- som plug-in til stikkontakt eller som spray. Denne duft skaber et trygt miljø for katten og hjælper mod stress.
Turen hjem
En kat er stærkt bundet til sit territorium, og er også et vanedyr, derfor er det meget stressende for den at rejse. For at hjælpe din kat til at forblive rolig under transport, er det nødvendigt med en holdbar og sikker transportkasse, der er nem at rengøre. Denne forsynes med et tæppe/pude med en velkendt duft indeni og kan tildækkes med et lyst tæppe. Du kan sprøjte indersiden af kassen med feromonspray tidligst 15 minutter før katten sættes derind, for at være sikker på, at alkoholen er fordampet. Feromonet hjælper med, at katten føler sig tryg og sikker.
Trin for trin – når I kommer hjem
Det følgende er en guide til, hvordan du introducerer din kat til dens nye hjem og familie. Tag det ét skridt ad gangen, vær tålmodig og følg altid kattens tempo.
Når I kommer hjem, lad da katten undersøge sit rum i en times tid før du introducerer dig selv; nogle katte kan have brug for længere tid. Når du går ind til den, sæt dig da ned på samme niveau som den, stræk hånden frem og sig kattens navn blidt. Lad katten komme til dig.
Hvis din kat vælger at gemme sig, bliv da siddende stille i det samme rum, og tal blidt til den og med lav stemme, -tving den ikke til at komme frem/ud. Giv den masser af tid til at tilpasse sig, og fortsæt med at besøge den, så den vænner sig til din tilstedeværelse. Så længe katten spiser og bruger bakken er der ingen grund til bekymring. Hvis din kat er meget sky kan det være den slet ikke har lyst til at komme ud og spise. I det tilfælde kan du flytte madskålen tættere på dens gemmested, og prøve at forlade rummet.
For at lokke katten frem fra sit gemmested kan du prøve at tilbyde en lille godbid, eller bruge et stykke legetøj, fx en pind med fjer for enden. Leg er et godt redskab til at skabe et bånd med din kat og er mindre intimiderende end fysisk kontakt. Det reducerer også stress, stimulerer katten mentalt og giver afløb for opsparet energi. Det er lettere at opmuntre til leg ved daggry og om aftenen, da katte af natur er mere aktive dér.
Trin for trin – killing
Ved en killing er det en anderledes proces, da det er bedst ikke at efterlade den alene før den er faldet til. Forsyn den med en varm, sikker seng i gulvhøjde – en papkasse kan gøre det. Når den har set sig lidt omkring, vis den da, hvor kattebakke, madskåle og seng er, ved at banke roligt på disse ting med en finger. Den kan muligvis føle sig lidt usikker, hvis den er vant til at bo sammen med mor og søskende, så når du ikke er der, sørg da for, at der er en blød bamse og en radio med lidt lyd.
Møde familien
Når din kat føler sig tryg ved dig kan du præsentere den for andre (menneskelige) familiemedlemmer – en for en.
Børn er gerne meget spændte over den nye kat, men det er vigtigt at de forholder sig roligt. Lad katten komme til dem, og vis dem den rigtige måde at kæle og være sammen med katten på. Især små børn skal lære, hvordan man behandler en kat.
Selv den venligste kat vil forsvare sig selv, hvis den bliver skubbet eller trukket for meget i, så vær sikker på, at barnet forstår, at det ikke er legetøj. Undgå at løfte katten op før den er tryg og forstår, at du ikke er en trussel.
Møde familien – killinger
Killinger er især skrøbelige og ligesom babyer, har de brug for masser af søvn. Sørg derfor for, at killingen bliver håndteret forsigtigt og får masser af hvile. Sørg for, at der er et rum i huset som er udenfor børns rækkevidde.
Nogle katte har måske ikke haft megen kontakt med mennesker, eller har måske haft dårlige oplevelser i fortiden, så vær tålmodig. Vær opmærksom på, at ikke alle katte bliver skødekatte.
På opdagelse i resten af huset
Når din kat er fortrolig i sit rum, og hvis der ikke er andre kæledyr i huset, kan du gradvist lade den gå på opdagelse i nogle flere rum. Det kan hjælpe at ae din kats kind med et blødt stykke stof (for at indsamle duft/feromoner) og tørre det af på steder i huset i kattehøjde, for at gøre huset mere velkendt. Lad katten komme ud af rummet af sig selv og lad døren være åben, så den kan krybe tilbage i sit skjul, hvis den får behov for det. Sørg for, at alle yderdøre og vinduer er lukkede, så den ikke render udenfor.
Introduktion af andre kæledyr
Når du skal introducere din kat for andre kæledyr, er det meget bedre at kontrollere situationen end at lade dyrene selv finde ud af det. Førstehåndsindtryk er meget vigtige, og en negativ start kan føre til en livslang konflikt.
Udenfor
Lad ikke din kat komme udenfor før den er helt tilvænnet sit nye hjem og ved, hvor dens mad kommer fra. Dette tager normalvis mellem 3 og 4 uger. Hvis din kat ikke er neutraliseret, må den IKKE komme ud, før operationen hos dyrlægen. Killinger skal altid overvåges udendørs. Når du lukker katten ud, gør det da, når den er sulten, så du kan lokke den tilbage med mad, indtil den er vant til at komme tilbage af sig selv. En god idé er at samle afførings og lægge det i haven når katten først kommer ud, så killingen/katten genkende hvor den bor ved duften.
Introduktion af andre kæledyr
Når du skal introducere din kat for andre kæledyr, er det meget bedre at kontrollere situationen end at lade dyrene selv finde ud af det. Førstehåndsindtryk er meget vigtige,
og en negativ start kan føre til en livslang konflikt.
Introduktion af andre katte
Katte er ikke nødvendigvis sociale dyr, og de fleste har det fint alene og deres naturlige instinkt gør, at de gerne vil jage andre katte ud af deres territorium, så forvent ikke øjeblikkelig harmoni. Dog kan de lære at tåle hinanden og endda blive gode venner, hvis der ikke er konkurrence om mad og sovesteder. Før de introduceres fysisk, introducer dem for hinandens lugt. Bland og spred dufte ved at: Brug et stykke stof og stryg kattens kinder, tør det af på møbler og lad stoffet ligge i de områder hvor kattene færdes. Byt kattenes ”sengetøj” eller favorittæpper. Kæl med hver kat, uden at vaske hænder imellem. Bliv ved at blande duftene, indtil kattene ikke viser nogen reaktion på duften, og begge katte har fundet sig til rette.
Du kan arbejde dig fremad, ved at tillade dem at se hinanden, uden at de er i stand til at røre eller møde hinanden. Hvis det er muligt, placer da noget glas eller andet mellem dem, så det bliver muligt at nærme sig og fjerne sig som de selv vælger det. Forsøg ikke en ansigt til ansigt introduktion før kattene enten ignorerer hinanden, eller viser positive tegn såsom, at de forsøger at gnubbe hoveder eller soignere hinanden udenom forhindringen. Når det er ved at være tid til at kattene mødes ansigt til
ansigt hjælper det at:
· Sikre sig at nemme flugtruter er tilgængelige for begge katte, også nem adgang til høje steder som fx reoler eller hylder
· Start i et rimelig stort rum så de kan holde distance til hinanden
· Overvåg kattene når de er sammen
· Arbejd i et tempo kattene er trygge ved, og gå om nødvendigt et trin tilbage.
· Lav kun korte introduktioner ved fodringstid for at de danner positive associationer med hinanden før de kommer tilbage i separate rum.
· Start gradvist med at lege med kattene eller skramle i en kort stund, så deres opmærksomhed er på dig, før du sætter maden fra dig.
· Hvis dette tolereres udvid da gradvist tiden de er sat sammen.
Det kan tage alt, fra en dag til mange uger, før katte kan tåle hinanden, så giv ikke op, hvis der er en del hvæsen og pusten sig op i starten, kan du bare gå et trin tilbage. Det er ikke sandsynligt, at de slås, men hav et tæppe klar, så du kan skille dem ad, hvis uheldet er ude. Pas på ikke at blive bidt eller kradset, da kattene er ret ophidsede. Jag dem ikke, og råb ikke ad dem hvis det sker, da dette blot vil få dem til at forbinde hinanden med noget dårligt.
Når kattene bliver mere trygge i hinandens selskab, giv dem da små godbidder for at opmuntre dem til at komme tættere på. Slutteligt prøv da at fodre dem i samme rum
med deres madskåle langt fra hinanden. Vælg et sted, hvor de nemt kan stikke af. Ved at placere en genstand som fx en stol mellem madskålene, kan det gøre, at de føler sig mindre truede. Over tid kan du flytte skålene tættere sammen, men lad være med at stille dem lige ved siden af hinanden. Katte kan føle sig sårbare, mens de spiser, så placer mad- og vandskålene et stykke fra væggen så de kan holde øje med rummet, mens de spiser eller drikker.
Husk, hvis dine katte er skilt fra hinanden af en eller anden grund, fx hvis én skal til dyrlæge eller i pension, kan deres lugt ændre sig. Dette kan bevirke, at de ikke ses som
en del af samme sociale gruppe når de kommer tilbage, altså kan den kat, der er hjemme kan ikke genkende den anden mere. Jo længere en kat er væk, jo længere tager det
at genintegrere den. Ved hjemkomst er det en god idé, at skille kattene ad, så den fraværende kat kan opsamle duften af hjem og langsomt kan kattene reintroduceres. Overvej, hvor du placerer deres mad-og vandskåle samt kattebakke, med ovenstående i tankerne. Ved at følge disse simple trin kan du ofte forbedre livskvaliteten drastisk for de katte, der lever i dit hjem.
Hvis du får problemer, søg da hjælp, jo før jo bedre, da det er lettere at løse et nyligt opstået problem, end et der har eksisteret over tid. Hvis katte er blevet introduceret for hurtigt, kan det blive nødvendigt at starte helt forfra. Tal med din dyrlæge herom, eller søg hjælp på kattehjemmet.
Introduktion af hund
Selvom hunde og katte ofte ses som fjender kan det faktisk være nemmere at introducere en hund, end en kat, for en kat. En kat vil ofte tage magten over situationen med det samme. En gradvis introduktion kan gøre hele forskellen, når man introducerer en hund for en kat. Det kan gøre det lettere, hvis katten har haft positive oplevelser med hunde som killing og vice versa. Giv katten et rum eller område i huset, hvor hunden ikke har adgang. Udveksl først hundens og kattens dufte på præcis samme måde som i den detaljerede beskrivelse ovenfor, som når man introducerer to katte. Gør dette over en periode på flere dage. Derefter når dyrene skal mødes ansigt til ansigt gøres følgende:
· Hold din hund i snor og sørg for at den er rolig, det kan evt. hjælpe at gå en frisk tur inden.
· Træn hunden i at vise afslappet og ikke-truende adfærd omkring katten, såsom ”sit”, ”bliv”, ”dæk”, hvor du hele tiden er i kontrol.
· Sikr dig at din kat ikke føler sig trængt op i en krog. Den skal være et sted, hvor den føler sig afslappet med en sikker flugtrute – et højt sted, hvor hunden ikke kan nå den, er at foretrække. Husk at lukke yderdøre og vinduer så katten ikke stikker af.
· Ignorer katten – din hund vil føle, at katten er mere vigtig, hvis du er fokuseret på den. Lav nogle træningsopgaver eller lignende med hunden for at fastholde dens opmærksomhed, brug godbidder og ros for at belønne god adfærd.
· Begræns ikke katten og prøv ikke at tvinge den til at nærme sig hunden. Lad katten forlade rummet når den ønsker det.
· Tillad ikke hunden at jage katten, hvis den render væk.
· Beløn og ros hunden, hvis den forbliver rolig, og tag derefter katten tilbage til sit rum.
· Gentag korte introduktioner indtil hunden viser lille eller ingen interesse, og katten ikke er bange for hunden. Fortsæt med at give hunden længere og længere snor, som kan gøres kort, hvis dette skulle blive nødvendigt.
· Giv katten godbidder, så den forbinder hunden med noget positivt.
Når katten og hunden er ubekymrede over hinandens tilstedeværelse, kan du tage snoren af hunden, men vær helt sikker på, at katten kan flygte op på høje møbler eller lignende. Lad aldrig hunden og katten være alene uden opsyn før du er fuldstændig sikker på, at de føler sig trygge og glade i hinandens selskab. Husk at kattemad og kattebakken kan være spændende for hunden, så sørg for at hunden ikke kan komme til dem, og at katten kan spise og gå på toilet i fred.
Åbningstider
Se dem her.
Telefon
75 65 46 42 (besvares i åbningstiden)
Addresse
Silkeborgvej 156, 8700 Horsens